 |

 |
|
Bøger
- Knut Hamsun Bibliografi |
|
 |
|
1859-1952
1953-2003
| Den Gaadefulde |
1877 |
Hamsuns første ungdomsværk blev udgivet da
han var 18 år i Tromsø i 1877.
Den Gaadefulde, en kærlighedsfortælling
med føljetontræk, blev udgivet under navnet
Kn. Pedersen.
|
|
| Et Gjensyn |
1878 |
Et Gjensyn, et længere episk digt,
værket blev udgivet under navnet Knud Pedersen Hamsund.
|
|
| Bjørger |
1878 |
Bjørger, Hamsuns anden ungdomsroman, blev
udgivet i Bodø i 1878.
Hamsun sagde selv om sine ungdomsværker:
"Jeg vilde ikke ha gaat hen og trykt noe sligt som
Et Gjensyn, Den Gaadefulde, Bjørger hvis det ikke
hadde været for at vise mine Søsken hver gang
at jeg ikke var til at gjøre nar af.. ."
|
|
| Lars Oftedal (Artikler) |
1889 |
Værket udkom som pamflet og er en samling kritiske
og særdeles morsomme artikler om prædikanten
og politikeren Lars Oftedal.
|
|
| Fra Det Moderne Amerikas Aandsliv |
1889 |
Hamsun fik i 1889 udgivet Fra Det Moderne Amerikas
Aandsliv, en bidende og sarkastisk beskrivelse
af det amerikanske forbrugersamfund, samlet i en række
essays.
Det er senere blevet kaldt Hamsuns første egentlige
bog. Allerede før værket udkom havde han offentliggjort
det første novellefragment til "Sult" i
København.
|
|
| Sult |
1890 |
Sult er Hamsuns egentlige debutroman, og da den
udkom i 1890, blev den en litterær succes af dimensioner.
Den regnes blandt de helt centrale romaner i moderne europæisk
romankunst, og foregreb det 20. århundredes mange
skildringer af enkeltmenneskets fremmedgørelse i
det moderne samfund.
Bogen handler om en ung, ukendt og fattig skribent som
lever på sultegrænsen i 1880'ernes Kristiania
(nutidens Oslo), og har som baggrund Hamsuns egne forsøg
på at overleve i vintrene 1880-81 og 1885-86.
Hovedpersonen er præget af sociale og kunstneriske
ambitioner, og han drives af følelser, fantasier
og forestillinger, som står i stærk kontrast
til hans virkelige liv som sultende, tiggende og arbejdsløs
ung mand.
Sult er utvivlsomt
en af de vigtigste romaner i moderne tider.
En roman, komplex og af umådelig kraft.
Jeg gik til og med til aftenundervisning
i norsk for at lære nok af Hamsuns sprog
til at læse ham i originalen. Jeg var
trukket ind i hoved-karakterens liv og
kniber så hurtigt, og så fuldstendigt.
Hamsun skrev om sin helt fra indsiden,
virkede det som. Mere end det, han fik
nærmest mig til at læse ham fra indsiden
også. Så når fyren var sulten, så rumlede
min mave; når han var deprimeret, følte
jeg mig dyster; når han var begejstret
og vanvittig, så lo jeg højt og ropte
ud hans ord af galskab mens jeg læste
dem.
(Duncan McLean) |
|
|
|
|
| Mysterier |
1892 |
Mysterier er en mærkelig og underfundig beretning
om ungdommens drømme og tvivl, omsat i en vidunderlig
prosalyrik.
Hovedpersonen Johan Nilsen Nagel er en variant af Hamsuns
romantiske helt. Han er morsom, fuld af indfald, drømme
og luner, åndfuld og begavet. Han kalder sig selv
"en tilværelsens udlænding", og hans
splittethed - mellem hans overmenneskekrav og hans uegnethed
til at leve - åbenbares for læseren på
en genial måde.
En vigtig person i bogen er den mytiske karakter Minutten,
en slags alter ego, til hvem Nagels forhold svinger fra
åbenlys sympati til det dybeste had.
|
|
| Redaktør Lynge |
1893 |
Redaktør Lynge er en romantisk bog med
stærk kritik af journalistikken i Norge og samtidigt
en bog med mange antimodernistiske tendenser.
|
|
| Ny Jord |
1893 |
Ny Jord er sammen med Mysterier og Redaktør
Lynge den roman, hvor Hamsun fremstiller sit helteideal,
undtagelsesmennesket. Blev skrevet på Samsø
i Danmark.
|
|
| Pan |
1894 |
Pan er blandt Hamsuns mest læste romaner,
og har et gennemgående naturlyrisk tema skrevet i
en meget prosa-agtig stil.
Det er samtidig en af litteraturhistorien mest overvældende,
smukke og fængende kærlighedshistorier om Løjtnant
Thomas Glahn, en jæger og pan-agtig naturdyrker med
stærke drømme og fantasier, der slår
sig ned i en lille norsk fiskerby.
Romanen nærmer man sig ikke gennem analyse. Den skal
læses med hjertet.
|
|
| Ved Rigets Port (Skuespil) |
1895 |
Hamsuns første skuespil og 1/3 i hans Kareno-trilogi.
Ved Rigets Port blev opført for
første gang på Kristiania Teater.
|
|
| Livets Spil (Skuespil) |
1896 |
Hamsuns andet skuespil og 2/3 i hans Kareno-trilogi.
Livets Spil blev opført for første
gang på Kristiania Teater.
|
|
| Siesta (Noveller) |
1897 |
Siesta Hamsuns første egentlige udgivelse
af noveller, heriblandt den indledende tekst "Dronningen
af Saba", hvor hovedpersonen krydser grænsen
til Sverige i jagten på en mystisk kvinde.
Mange af Hamsuns noveller blander virkelighed og fiktion
gennem ydre ligheder, og det er også symptomatisk
at Hamsun altid kalder sine noveller skitser, historier
eller skildringer, når de samles i egne bøger.
|
|
| Aftenrøde (Skuespil) |
1898 |
Hamsuns tredje skuespil i Kareno-trilogien. Aftenrøde
blev opført for første gang på Kristiania
Teater.
Hamsun udgav i alt 5 skuespil, det sidste "Livet Ivold"
i 1910.
|
|
| Victoria |
1898 |
Victoria er en klassisk kærlighedsfantasi
som er blevet en af Hamsuns mest populære bøger.
Møllersønnen Johannes og Victoria, datter
til slotsherren, blir forelsket. Dette er en umulig forbindelse,
og Victoria bliver giftet bort til et mere passende parti,
den rige Otto.
Johannes bliver forfatter, og han fortsætter med
at dyrke Victoria gennem sit forfatterskab, optaget af naturens
skift og landskabets hemmeligheder.
Når Hamsuns natur- og kjærlighedsskildringer
smelter sammen, viser han sin storhed som forfatter. Selv
sagde Hamsun at han
havde "grædt og skrevet på den som en gal".
|
|
| Munken Vendt (Versedrama) |
1902 |
En 19-årig nordmand ved navn Thomas Jeppesen Frøyland
skrev i 2000 disse ord om Munken Vendt:
"Blandt Knut Hamsuns mange maskuline vandrerskikkelser
står Munken Vendt som det muligvis største
mysterie; han repræsenterer ikke bare forfatterens
identificering med samfundets outsidere, men en grundlæggende
konflikt med det gejstlige hierarki og religionens magt
over folket. En sammenligning af Munken Vendts personlighed
og handlinger i dette drama fra 1902 med de holdninger han
præsenterer i andre af Hamsuns værker, beviser
hvilken enorm betydning karakteren har for det hamsunske
oprør.
Det er netop de fundamentale læresætninger
i en nærmest kierkegaardsk eksistensialisme sammen
med et realt oprør mod pietistisk religiøsitet
Knut Hamsun ønsker at fremme gennem sin brug af en
falleret teologistudents rablende optræden i en bortgemt
fjældbygd sidst i 1700-tallet.
Munken Vendt er Nietzsches Zarathustra og Ibsens Peer Gynt
på samme tid, men først og fremst er han det
eneste reelle tilbagendeværende symbol på Hamsuns
filosofiske digterprojekt ”Brigantinens saga”.
Som et majestætisk skib sejler Munken Vendt ind i
Hamsuns tidlige digtning som et forsøg på at
løse både formspørgsmålet og den
underliggende utilfredshed med de sociale konventioner man
til enhver tid aner er tilstede i så vel nyromantiske
som pre-modernistiske værker."
Tak for kaffe.
|
|
| Kratskog (Noveller) |
1903 |
Kratskog er en samling af korte historier,
heriblandt "Kjærlighetens slaver". Du kan
høre et uddrag
MP3 (800KB) her 
|
|
| Dronning Tamara (Skuespil) |
1903 |
Hamsuns kærlighedsdrama Dronning Tamara er
det fjerde ud af fem skuespil han skrev. Han bruger stof
fra georgisk historie, oplevet fra sine rejser i landet.
|
|
| I Æventyrland (Rejseskildring) |
1903 |
I Æventyrland er en rejseskildring,
der giver et livligt indtryk af Hamsuns møde med
ældre og mere primitive livsformer under hans rejser
i Kaukasus. Det er det 3. værk han udgav i 1903.
|
|
| Det Vilde Kor (Digtsamling) |
1904 |
Det Vilde Kor er den eneste digtsamling
af Hamsun udgivet mens han var i live. Senere er mindre
kendte digte og brudstykker blevet offentliggjort.
Digtsamlingen spænder fra dyp fortvivlelse til henført
jubel, fra lavmælt inderlighet til satire og lystig
spot, såvel som til mægtig patos.
|
|
| Sværmere |
1904 |
Rolandsen er en af Hamsuns spontane og erotiske vandrertyper,
men i Sværmere får han et komisk
præg. Rolandsen er forelsket i mange, og han tror han
kan jonglere med damene, men her mister han grebet.
Typisk for Hamsuns forfatterskab findes tråde i de
enkelte værker til andre steder i forfatterskabet.
Handlingen i denne bog er lagt til Rosengaard, ejet bror
til den store Ferdinand Mack, der selv er herre på
Sirilund. Mack var een af de centrale personer i romanen
"Pan", hvorfra Glahns ulykkelige kærlighed
Edvarda senere dukker i "Benoni" med en husbond
der har begået selvmord.
|
|
| Stridende Liv (Noveller) |
1905 |
Stridende Liv blev udgivet i 1905 og er
en samling af noveller, heriblandt "Kvindeseir",
og "Vagabonder".
Flere af novellerne indeholder materiale hentet fra Hamsuns
egne underfundige oplevelser under ophold i Amerika og andre
steder i verden.
|
|
| Under Høststjærnen |
1906 |
Åndens afblomstringsalder begynder når man er
50, skriver Hamsun i en artikel i 1900. Alderen demoraliserer,
og Hamsun ærer ungdommens nådegaver.
Den poesifylte "Under høststjernen"
er den første bog i Hamsuns vandrertrilogi, hvor
de efterfølgende romaner i trilogien "En Vandrer
spiller med Sordin" og "Den Sidste Glæde"
mere har vemod end protest over alderens indtog. En digter
som er træt af at skrive romaner flygter fra byen
og søger et tabt paradis på landet. Han optræder
som vandrer under Hamsuns gamle navn Knut Pedersen.
Vil forfatteren dermed understrege at det er barndommens
og ungdommens værdier han vil tilbage til?
|
|
| Benoni |
1907 |
Med charme og humor skildrer Hamsun underklassegutten Benoni
som kommer frem i samfundet ved forskellige held i de gode
sildeår i 1870.
Benoni er på mange måder en komisk figur med
stærk trang til at brilliere i sin nyrige tilværelse.
Men han er samtidig skildret med forståelse, og han
er blevet en af Hamsuns mest sympatiske personer.
|
|
| Rosa |
1908 |
Præstedatteren Rosa med det høje
bryst og de vaskeægte læber er som mange af Hamsuns
kvindeskikkelser lidt uforudsigelig i sit forhold til mænd.
Rosas ægtemand forlader hende, og da hun hører
han er død, gifter hun sig med opkomplingen Benoni.
Men så en dag kommer hennes tidligere ægtemand
tilbage. Handlingen foregår i Nordland hos Mack.
Rosa er anden bog i dobbeltromanen Benoni og Rosa.
|
|
| En Vandrer Spiller Med Sordin |
1909 |
En Vandrer Spiller Med Sordin er Hamsuns
anden bog blandt de tre vandrer-bøger.
Værket, der fortæller den videre historie om
den stemningsfyldte og spontane vandrerskikkelse, har en
meget lyrisk stil med mange humoristiske betragtninger,
og er en stærk læseroplevelse, hvis man giver
den tid.
|
|
| Livet Ivold (Skuespil) |
1910 |
Hamsuns livskraft sætter sig altid igennem, selv i
hans titler som "Livet Ivold".
Skuespillet, der er hamsuns femte og sidste skuespil, blev
opført første gang 16 november 1910 på
Nationalteatret i Kristiania (Oslo).
|
|
| Den Siste Glæde |
1912 |
Den Siste Glæde er tæt knyttet til de andre
bøger i vandrertrilogien "Under høststjernen"
og "En vandrer spiller med Sordin" - og er Hamsuns
sidste jeg-roman.
Men denne bog må i modsætning til de to poesifyldte
indledende romaner siges at være en del af hans samfundskritiske
forfatterskab. Polemikken er skarp og særdeles morsom,
adressen er "den nye ånd" i Norge - industrialiseringen
og fremmedgørelsen i en verden af materielle goder.
Udvikling, ikke fremskridt.
Børnene leverer bogens positive indslag, de inspirerer
Hamsun til ømme og nænsomme skildringer.
|
|
| Børn Av Tiden |
1913 |
Handlingen i Børn Av Tiden foregår
i Nordland fra 1870 og er en samfundskritisk skildring af
en ny tids ånd. Her - og i den efterfølgende
roman "Segelfoss by" - afspejles en historisk proces
som Hamsun med sorg selv havde været vidne til: Det
"halvfeudale" nordlandssamfund bliver offer for
et skifte i de økonomiske forhold - det går ud
med de gamle handelssteder.
Segelfoss' gods forfalder samtidig med at dets hersker,
løjtnant Willatz Holmsen, oplever en tragisk udvikling
i sit ægteskap med den adelsfødte fru Adelheid.
Tobias Holmengraa repræsenterer det nye. Han er født
i små kår, men er blivet rig i Mexico.
Omgivet af en mystisk nimbus gør han entre på
godset, og med hr. Holmengraa gør kapitalismen og
urbaniseringen sit indtog på Segelfoss.
"Gud fri dig for at læse bogen!" skrev
Hamsun til en bekendt.
|
|
| Segelfoss By |
1915 |
Segelfoss By er 2. del af dobbeltromanen
om Segelfoss, hvoraf første del er romanen "Børn
Af Tiden".
Meget af det som sker i Segelfoss, er kamp om anerkendelse
og positioner. Folkene i historien bringer ikke verden fremad
i en positiv forstand. De er ikke ædle og gode, men
har altid egoistiske motiver for det, de gør.
Fortælleren i disse bøger er en altvidende
gud, der kigger ned i myretuen, mens han gradvist afslører
menneskernes tanker og hensigter for læseren.
Bogen er en fortsættelse af Hamsuns opgør
med tidens industrialisering og kommercialisering.
|
|
| Markens Grøde |
1917 |
Hamsun blev tildelt Nobelprisen
i litteratur i 1920 for Markens Grøde.
"Et læredigt om jordbrug" er værket
blevet kaldt, og er betagende i sine enkle, rene linjer,
men stort og mægtig som naturens egen tale. Nybrudsmanden
Isak færdes i det nordiske lands natur.
Men han realiserer selve jorddyrkerens idé. Han
er fra alle tider og alle lande. Han øver en gjerning
som er uundværlig, et arbejde som ikke bare er skabt
af det elementære livsbehov, men som rører
ved selve livsmysteriet.
Jeg ved ikke hvordan
jeg kan udtrykke min beundring for denne
vidunderlige bog (Markens Grøde), uden
at virke extravagant. Jeg har ikke for
vane at ødsle med ros, men denne bog imponerer
mig fuldstendig som en af de aller bedste
romaner jeg nogensinde har læst. Den er
tværs igennem vakker; mettet med visdom
og humor og ømhed.
(H.G. Wells) |
|
|
|
|
| Sproget I Fare (Artikler) |
1918 |
|
Sproget I Fare blev udgivet som en brochure,
og indeholder en række artikler til sprogdebatten i
Norge *.
|
|
| Konerne Ved Vandposten |
1920 |
Konerne Ved Vandposten er ligesom den
følgende roman, Siste Kapital, et klart samfundskritisk
værk. Romanen er samtidig velskrevet og har mange
humoristiske elementer.
Hamsuns egentlige budskaber bliver i dette værk,
som i mange andre romaner, lagt hos bipersoner. Disse bliver
ofte selv ofre for skæbnens ironi, som f.eks. postmesteren
i dette værk. Han optræder som romanens moralske
samvittighed og er et talerør for samfundskritikken,
men han er også en livsfjern og isoleret fantast,
der ikke kan realisere sin egen lære.
Hovedpersonen i romanen er en kastreret matros ved navn
Oliver Andersen, et symbol på al abnormitet og degeneration
i den "nye" tid.
|
|
| Siste Kapitel |
1923 |
Et sanatorium er rammen om handlingens udfoldelse i Siste
Kapitel. Hamsun beskriver stedet, dets formål
og dets personer som et bysamfund i miniature. Her bliver
den moderne civilisation omhyggelig skildret: Jalousi, rænkespil,
sladder, forfængelighed - og ikke mindst død.
En patient kaldet "selvmorderen" på sanatoriet
går konstant og taler om at tage livet af sig selv.
Men da bygningen i står i lys lue, er han blandt de
få som redder sit liv. Da han kone mister livet i
branden, tager han afsted for at slå sig ihjel. Og
så alligevel han giver op og gemmer sig bort.
Bogen er samfundskritisk og sortsynet, men som i alle Hamsuns
værker er det livsviljen, der sejrer til sidst og
overvinder alt
|
|
| Landstrykere |
1927 |
Landstrykere, den første bog i August-trilogien,
skildrer mødet mellem norden og den nye tid. Miljøet
og menneskerne er mesterlig skildret, og læseren oplever
brydninger mellem omstrejferen og den fastboende, mellem drift
til forandring og trang til stabilitet.
August er en evig vagabond og humbugmager - holdt frem
til skræk og advarsel, men tegnet med kærlig
omhu og digtet i fryd og henrykkelse.
Landstrykere er måske den mest friske og levende
roman i Hamsuns forfatterskab, strålende af humør
og overskud.
|
|
| August |
1930 |
August - 2. bog i trilogien - er den utrættelige
spiller og bluffmager, fuld af charme og fantasi som Hamsun
er så svag for, er med sine utrolige indfald og sin
overdådige upålidelighed en eventyrets mand. Og
uden eventyr blir livskampen i Polden endnu hårdere.
Nu har Hamsun udstyret August med større dimensioner:
han fatter interesse for aktier og banker som udslag af
"amerikanismen" og tjener på den urbane
omforming af samfundet. Polden blir vendt op og ned, og
trivselen forsvinder.
En værdig motstander har August i den kedelige, men
rørende landhandlerske Pauline. Hos hende er al den
gammeldags hæderlighed samlet.
|
|
| Men Livet Lever |
1933 |
Men Livet Lever er den 3. bog i trilogien om August.
Femten år efter at August forlod Polden, dukker han
op i Segelfoss by under det karakteristiske pseudonym Altmulig.
August har fået "kaldet at skabe udvikling og
fremskridt ved at tilintetgøre tingenes orden".
Hans drømme og mål er verdenshandel, børs
og banker. Han er abnormt løgnagtig, som tiden han
lever i, men uvidende og derfor uskyldig.
August-trilogien er en satire over det borgerlig-kapitalistiske
samfund.
|
|
| Ringen Sluttet |
1936 |
«Han er fra et grenseland som er ukjent for oss»
siger Hamsun om hovedpersonen Abel Brodersen i Ringen
sluttet.
Værket er en symfoni over livet. Abel er begavet
og charmerende, men kynisk og svært sammensat. Han
går til grunde med sin store viden og sin gode vilje.
Bogen blev Hamsuns sidste roman.
|
|
| Artikler I Utvalg (Ed. Francis Bull) |
1939 |
Denne samling af Artikler i Utvalg er en
guldgrube af sprogjuveler og Hamsuns holdninger til politik,
kunst, samfundsliv, mennesker og litteratur. Samlingen strækker
sig over mere end 40 års forfatterskab og indeholder
blandt andet den kendte artikel "Ærer de Unge"
og "Festina Lente".
Artiklerne er Hamsun når han er allerbedst: Beskeden,
sandhedssøgende, bidende ironisk, smuk og giftig.
|
|
| Paa Gjengrodde Stier |
1949 |
Paa Gjengrodde Stier er den 90-årige døve
og halvblinde digters enetale, et menneskelig dokument hvor
Hamsun fortæller om processen imod ham efter krigen
og det opslidende tvangsophold på Psykriatisk klinik.
Med videnskabens diagnose om "Varigt svækkede
sjælsevner" skriver Hamsun videre om minder,
om barndommen i Nordland, ungdomsårene i Amerika,
om sine rejser i Europa og om livets forgængelighed.
|
|
1859-1952
1953-2003
(Posthumt)
Paa Turné. Tre foredrag om litteratur |
1960 |
I 1891 rejste Hamsun rundt i Norge Paa Turné
og holdt foredrag hvor han kritiserede den realistiske forfatter,
især Henrik Ibsen. Han hævdede at Ibsen skrev
om typer og karakterer, ikke levende mennesker - og at hans
skuespil var dramatiseret træmasse. Romanpersonligheder
var for Hamsun ikke nogen gruppe eller sag, men enkeltindivider
fulde af modsætninger og ufornuftige indfald.
Disse foredrag blev udgivet på bogform for første
gang i 1960.
Ed. Tore Hamsun
|
|
| Brev til Marie (brevsamling) |
1970 |
En samling af Hamsuns gribende kærlighedskorrespondance
Brev til Marie fra deres møde i
1908 og resten af deres ægteskab. Bogen indeholder
desuden billedmateriale og afskrifter af Hamsuns beskeder
til Marie.
Ed. Tore Hamsun.
|
|
| Livsfragmenter (noveller) |
1989 |
Livsfragmenter er 9 noveller af Knut Hamsun, der hidtil ikke var publiceret på bogform. Novellerne er samlet og redigeret af Lars Frode Larsen på Brøndums forlag i 1989.
|
|
| Over havet (artikler og rejsebreve) |
1990 |
Over havet er en samling af artikler og rejsebreve
af Knut Hamsun som indtil 1990 var ukendte. De er samlet,
redigeret og kommenteret af Lars Frode Larsen.
|
|
| Fra Det Ubevisste Sjæleliv (artikler) |
1994 |
Fra Det Ubevisste Sjæleliv er en samling
artikler skrevet af Knut Hamsun om litteratur.
I artiklerne forklarer Hamsun sin holdning til den psykologiske
digtningen og hans forhold til og syn på det moderne
menneske. Det er også een af flere lejlighed, ved
hvilken Hamsun kraftigt kritiserer "karakterskildringen"
og dennes unuancerede tilgansvinkel til de mange fragmenter,
som udgør os alle.
|
|
| Hamsun Brev (brevsamling, bind I-VI) |
1994 |
En imponerende litteraturhistorisk bedrift er blevet en
realitet gennem Harald Næss' samling af Hamsuns
Breve.
Samlingen indeholder 3390 breve skrevet af kunstneren fra
1879 til 1951. Der findes andre udgivelser med Hamsuns breve
i diverse biografier, men de 6 bind i denne samling er uden
sammenligning den mest komplette og har et meget omfattende
noteapparat.
Som kilde til kundskab om Hamsuns liv er brevene uerstattelige.
Editeret af Harald Næss
|
|
| Lurtonen (digt) |
1995 |
Lurtonen er et hidtil ukendt ungdomsdigt af Hamsun
udgivet af Hamsunselskabet, i form af et fortællende
digt på 56 vers.
Digtet er skrevet af Knut Hamsun i 1878, og er dermed skrevet
i samme periode som hans tidligste ungdomsværker "Den
Gaadefulde", "Et Gjensyn" og "Bjørger".
Editeret af Hamsun selskabet.
|
|
| Romanen Om Reban (manuskript) |
1997 |
Da den 18-årige Hamsun opholdt sig i Vesterålen
i 1877 skrev han et manuskript, hvoraf det meste er gået
tabt.
120 år efter udgav Hamsunselskabet de bevarede fragmenter
og gav værket dets titel Romanen Om Reban
efter en af personerne i bogen.
Romanen er blandt Hamsuns tidlige ungdomsværker og
tager sit udgangspunkt i Hamsuns egen første ulykkelige
kærlighed.
|
|
| Sanger til Klart vejr (noveller) |
2002 |
En Fløjte
Lød i Mit Blod (digtsamling)
|
2003 |
Hamsuns "nye" digtsamling En Fløjte
Lød i Mit Blod indeholder en vifte
af hidtil ukendte digte fra det meste af Hamsuns liv. Hamsun
havde selv et meget kompliceret forhold til sin egen lyrik,
brændte ofte sine egne manuskripter, som efter hans
eget udsagn "mangler sødme".
126 år efter at Hamsuns første værk
blev udgivet, fik vi igen nyt fra ham. Lad os håbe
det ikke er for sidste gang.
Smaalelenes
avis (anmeldelse)
Fedrelandsvennen.no
(anmeldelse)
|
|
Note: Denne bibliografi indeholder udelukkende værker skrevet
af Hamsun selv. Redundante udgivelser (samlede værker, citat-
og novellesamlinger, udenlandske udgivelser, partielle udgivelser
og senere udgivelser end førsteudgaven) er ikke angivet.
Har du en tilføjelse eller en titel, som du ikke finder på
listen, skriv da venligst en mail via denne
kontaktformular.
|